Ju-jutsu er en blandingskampsport. og består af tre dele – Judo, Karate og Aikido:
- Judo er baseret på pacificering af modstanderen ved hjælp af fejninger, kast og efterfølgende holdegreb.
- Karate er et mere aggressivt nærkampssystem, hvor man med præcise stød, slag og spark søger at uskadeliggøre sin modstander.
- Aikido er fascinerende, men svært. Det er et forsvarssystem, der har rod i sværdkamp og er baseret på glidende cirkelbevægelser rundt om modstanderen. Med så lille en kraftanstrengelse som muligt vendes kraften i modstanderens angreb med ham selv.
Ju-jutsu er et af de mest effektive selvforsvarssystemer, der findes. Det er muligt at graduere indenfor sporten – d.v.s. få højere og højere bæltefarve og dermed forbedre ens teknik – og så er det muligt at konkurrere inden for både Fighting og Duo Games, som du kan læse mere om her på sitet. |
|
|
Som så mange andre kampsportsgrene, er også ju-jutsu oprindeligt fra Japan. Her har tidlige tiders krigskunst dannet grundlag for udviklingen af mange af de forsvarssystemer, vi kender til i dag. Grundlaget for ju-jutsu blev udviklet af Jigoro Kano, en japansk stormester, der benyttede princippet med at sætte eftergivenhed og elasticitet overfor hårhed og råstyrke. Kano demonstrerede sin kampsportsform i slutningen af 1800-tallet, og senere vandrede kunsten til Europa og derfra videre til resten af verdenen. |